Towards the Horizon

Towards the Horizon

Towards the Horizon

- En stedsspecifik installation i tidevandets kystlandskab ud for Søren Jessens Sand (se kort)

Towards the Horizon af den schweiziske kunstner Nicolas Feldmeyer er inspireret af de visuelle linjer, der eksisterer i kystlandskabet ved Søren Jessens Sand. Horisontlinjen og den evigt flydende skillelinje i tidevandet mellem havet og stranden er nogle af kyststrækningens tydeligste kendetegn, som installationen vil markere igennem en visuel sti.

Installationen placeres således, at dens akse er vinkelret på kysten og i linje med solens op- og nedstigning på jævndøgnet fredag d. 23. september 2016. Således vil det på dagen være muligt at følge solens bane over himlen i direkte relation til installationen.

Under udstillingsperioden vises dokumentaren With My Back to the World i Fanø Biograf. Dokumentaren omhandler kunstneren Agnes Martin, der boede og arbejdede isoleret i ørkenen i New Mexico og malede sine værker i en, med hendes egne ord, tilstand af ’not thinking’. Filmen udfolder installationens berøring med landskabet og tidevandets tidslighed samt koblingen til almenmenneskelige forhold såsom isolation, foranderlighed og tilstedeværelse.

MEDVIRKENDE
Nina Wöhlk, kurator for installation og filmprogram med dokumentaren With My Back to the World, Mary Lance, 57:00 min. 2002
Nicolas Feldmeyer, kunstner

UDSTILLINGSPERIODE
TORSDAG D. 1. – FREDAG D. 30. SEPTEMBER 2016
SØREN JESSENS SAND, 6720 FANØ

PROGRAM
FREDAG D. 2. SEPTEMBER 2016
KL. 16.00 FÆLLES VANDRING FRA INSTALLATIONEN TIL FANØ BIOGRAF (ADR.: LODSVEJ 3, NORDBY, 6720 FANØ)
KL. 17.00 FREMVISNING AF DOKUMENTAREN WITH MY BACK TO THE WORLD. FRI ENTRÉ

FREDAG D. 23. SEPTEMBER 2016
KL. 17.00 FREMVISNING AF DOKUMENTAREN WITH MY BACK TO THE WORLD I FANØ BIOGRAF (ADR.: LODSVEJ 3, NORDBY, 6720 FANØ)
KL. 18.00 FÆLLES VANDRING TIL INSTALLATIONEN FOR AT OVERVÆRE SOLNEDGANGEN KL. 19.21

Gratis adgang til både installation og filmfremvisning. Installationen er offentlig tilgængelig og åben døgnet rundt. Fanø Færgen, Dokvej 5, 6700 Esbjerg. Sejler mellem Esbjerg og Nordby. Overfartstid 12 minutter.